Indtil midten af 90érne var der hvert år et stort juletræ i Hirtshals Hallen (Hirtshals Idrætscenter) arrangeret af Fiskeriforeningen og LO. Traditionen døde ud, men vi startede traditionen op igen i 2023. Det sker i et fælles projekt mellem REMA 1000, Hirtshals Handel & Erhverv og Hirtshals Idrætscenter. Vi sætter alle sejl til for at skabe et stort arrangement for børnene med masser af underholdning og den helt perfekte julestemning.
Dørene åbner klokken 9:30 og klokken 10:00 ankommer julemanden og deler godteposer ud til børnene. Og så går den helt store julefest ellers igang. Herunder kan du læse hvad der sker på dagen.
Så find nissehuen frem til dig og børnene. Vi glæder os til at se jer.
Når julemanden kommer på besøg i hallen, starter den gode stemning. Vores julemand oser af julestemning og forstår at hygge om børnene. Der vil naturligvis være både julesange og dans omkring juletræet.
Med 28 millioner afspilninger og 12.800+ abonnenter på YouTube er Sherif Haps og Guffe blandt de førende indenfor dansk børnemusik, og har slået deres navn fast i alle børns hjerter med deres komik, musik og sjov i børnehøjde. Han var en stor succes i 2023 og vi har booket ham igen til i år.
Æbleskiver og jul hører naturligt sammen, så personalet har proppet ovnene op med æbleskiver, så der er nok til både børn og voksne.
Du kan naturligvis også købe kaffe og sodavand i cafeteriet.
Der er godteposer til alle børnene. Vi lover at der er noget for enhver smag i poserne.
Vi serverer også pølsehorn og juice til børnene.
DJ-Møller spiller alle julemandens yndlingssange og julemanden byder op til dans rundt om juletræet.
Giv børnene noget praktisk tøj på, så de har mulighed for at lege og hoppe i de opstillede hoppepuder.
Vores popcorn maskine
står klar til at lave
masser af varme popcorn
Juleshow
med Katrine Bille
Klokken 12:45
Børnebillet koster 25,- Kr plus gebyr. Voksne er gratis. For at få plads til så mange børn som muligt er der begrænset antal voksen billetter. Du køber billetter ved at trykke på knappen herunder. Du kan betale med kort. Bemærk at der er et maximalt antal billetter der kan bestilles pr. gang.
Som butik i Hirtshals er man en aktiv del af lokalsamfundet. Jeg vil gerne give noget tilbage ved at være sponsor for juletræsfesten. Det bliver dejligt at fortsætte den tradition vi startede op i 2023.
Jeg var med til at arrangere juletræ i Hirtshals Hallen i 1990´erne. Jeg husker det som nogle rigtig gode arrangementer med masser af børn og god stemning. Det er en fornøjelse at være med til at fortsætte traditionen.
Har du et spørgsmål eller yderligere information du gerne vil have, kan du sende os en email på nedenstående link.